Ekspertinterviews

Ekspertinterviews fra Kulturspejlet

Hør ekspertinterviews fra min bog Kulturspejlet med fire kendte ruslandseksperter: Samuel Rachlin, Flemming Rose, Per Dalgaard og Jørgen Bollesen. De giver deres bud på forskellene mellem dansk og russisk kultur. Hvis du har lyst, kan du høre deres interview som podcast ovre på min side Ruslandseksperten.dk. Links finder du nederst på sidene.

Præsentation af de fire eksperter

Samuel Rachlin er en kendt forfatter og journalist. Han fortæller i bogen om sine erfaringer fra kulturmødet mellem danskere og russere. I podcasten fortæller han om sin bog Jeg, Putin. Han gennemgår, hvordan en af verdens mægtigste mænd er kommet til magten, og hvordan han beholder den.

Jørgen Bollesen er kendt inden for dansk eksport til Rusland. Han har solgt tyggegummi, våben og damesko i Rusland. I podcasten fortæller han om sit møde med den russiske forretningsverden, og hvordan han har haft succes med at implementere danske ledelsesteknikker i Rusland.

Flemming Rose er kendt journalist, redaktør og oversætter med mange års erfaring med Rusland. Han fortæller i podcasten om Putin før og nu og gør status på Putins politik, indenrigs såvel som udenrigs.

Per Dalgaard er kendt inden for forskerverdenen. Han har skrevet mange bøger om det russiske folk og deres forhold til deres leder. I podcasten fortæller han om de vilkår, russerne lever under. Det er netop disse vilkår, der gør kulturmødet så udfordrende.

 

Links til ekspertinterviews

 


Gratis kurser om russisk kultur fra ruslandsekspert Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas er idéhistoriker med ekspertise i russisk kultur.

Hun er ekspert i kulturmødet og har skrevet bogen Kulturspejlet, som fortæller, hvor ekstreme vi danskere er – uden at vi selv kan se det.

Mette er desuden en populær oplægsholder og besøger skoler, i foreninger og på virksomheder, hvor hun fortæller om dansk og russisk kultur.

Læs mere om Mette Bærbach Bas.

 

Del dette