Ekkokammer
Brevkasse

Mediernes rolle i kultursammenstød – læserspørgsmål

Mediernes rolle i kultursammenstød er et vigtigt emne, når vi skal forstå kulturmøder. I dette læserspørgsmål svarer idéhistoriker og kulturformidler Mette Bærbach Bas på spørgsmål om kultursammenstød i en moderne teknologisk verden.

 

Hej Mette

Vi er en gruppe fra 7. klasse, som skriver en opgave om kulturmøder. Vi har nogle spørgsmål:

  • Hvad er kultursammenstød?
  • Findes der stadig kultursammenstød?
  • Hvordan kan man se, der er moderne kultursammenstød?
  • Kontroller medierne, hvordan vi tænker om kultur?

Hilsen gruppen fra 7. klasse

 

Læs Mettes svar om mediernes rolle i kultursammenstød

Hej med jer

Tak for jeres spørgsmål. Jeg vil lige begynde med at definere, hvad kultur er.

Overordnet taler man om to ting, når man siger kultur. Der er den ene slags kultur som f.eks. opera, litteratur og andre former for kunst. Det kalder man også nogle gange for finkultur. Så er der også en anden slags kultur. Nemlig den kultur, der former dit livssyn og dine handlinger. Det kan f.eks. være din opdragelse, din uddannelse, din religiøse påvirkning og din omgangskreds. Her taler vi altså om alt det, der har påvirket dig og skabt fundamentet for dine menneskelige værdier og din måde at forholde dig til omverdenen på.

Lad os tage lighed som eksempel. Det er en værdi, som du højst sandsynligt har fået ind med modermælken, hvis du er opvokset i Danmark. Lighed er nemlig en dansk kulturel værdi, som er til stede overalt i alle barndommens og ungdommens institutioner som vuggestue, børnehave, folkeskole, idrætsforeninger og ungdomsklubber.

Dansk kultur er faktisk ekstrem

Forskerne har i mange år sammenlignet verdens kulturer. Det har de gjort ved at måle på en række forskellige områder. Disse områder kalders for samfundsparametre. Det kunne f.eks. være samfundshierarkiet, altså om man lever i et stejlt eller fladt hierarki.

Du har måske hørt om, at Danmark flere gange er blevet kåret som verdens lykkeligste land. Det er blandt andet, fordi vi scorer højt på samfundsparametrene tillid og tryghed. Danskerne har en høj tillid til staten og føler sig generelt meget trygge.

Vi skal huske, at andre kulturer ikke har så mange førstepladser som danskerne. Vi er jo et af de mest lykkelige, mest rige, mest lige, mest trygge og mindst korrupte folk i verden. På den måde kan man godt sige, at dansk kultur er ekstrem. Andre kulturer ligger måske mere i midten eller helt ovre på den anden fløj. Det er her, kulturforskellene kommer på banen.

Hvad er kulturforskelle?

Som jeg skrev tidligere, er din kultur summen af det, du er blevet påvirket af gennem din opvækst. Det vil sige dit livssyn, dine værdier, altså dit syn på dig selv og på andre, og det samfund du er en del af, og hvordan du så vælger at indgå i denne sammehæng.

Da forskellige lande har forskellige måder at indrette sig på, vil befolkningerne udvikle sig forskelligt. De vil have et forskelligt syn på f.eks. kønsroller og børneopdragelse, eller hvor meget religionen skal fylde i det enkelte menneskes liv.

Disse forskelle kommer til udtryk i mødet med andre kulturer. Det er det, vi kalder for et kulturmøde. Hvis et kulturmøde skaber problemer, kalder man det for et kultursammenstød.

Et godt eksempel er Muhammedkrisen i 2005, hvor Jyllands-Posten bragte tegninger af den muslimske profet Muhammed. I islam er det ikke tilladt at afbilde profeten, men under reference til ytringsfriheden valgte man at bringe tegningerne i avisen alligevel.

Et andet eksempel kan være i børneopdragelse i børnehaverne. Danske pædagoger arbejder ud fra, at dialog og debat skal fylde mest i arbejdet med børnene. Men kommer du fra et mellemøstligt land, vil du være vant til, at autoritet og faste regler er den gældende norm. Det kan skabe et kultursammenstød i børnehaverne mellem mellemøstlige forældre og danske pædagoger.

Moderne kultursammenstød

Overordnet set sker der et moderne kultursammenstød i disse år, hvor Danmark skal integrere indvandrere og flygtninge. Danmark har faktisk ikke en ret lang tradition for indvandring, hvis man sammenligner med f.eks. USA. Det var først i 1960’erne, vi for alvor oplevede, at udlændinge kom til Danmark. Dengang var det for at arbejde, fordi vi manglede arbejdskraft i landet. Senere har vi også modtaget mange flygtninge. Både indvandrere og flygtninge har nu etableret sig i Danmark og lever side om side med etniske danskere.

Langt de fleste indvandrere og flygtninge klarer sig godt i Danmark. De lærer sproget, får en uddannelse og et arbejde. De får danske venner og bliver en del af samfundet. Ergo: de integrerer sig. At integrere sig betyder at blive en del af samfundet. Der er også en gruppe af disse indvandrere og flygtninge, som ikke har nemt ved at integrere sig og tilpasse sig livet i Danmark.

Kontrollerer medierne, hvordan vi tænker om kultur?

Mediernes rolle i kultursammenstød er en vigtig rolle. Hvis man ikke personligt kender nogen, som kommer fra en anden kultur end sin egen, så er det ofte fra medierne, man får sin viden. Medierne har altså mulighed for at påvirke rigtig mange af de mennesker, som måske ikke kender så meget til andre kulturer.

Her er det vigtigt at huske på, at medierne nødt til at vinkle deres artikler og indslag meget skarpt. Ofte må der kun være ét budskab. Samtidig skal der gerne være en konflikt, det vil sige to modsætninger. Derfor bliver kulturforskelle og kulturmøder ofte fremstillet i medier som kultursammenstød, uden de måske i virkeligheden er det. Det er med til at give et forkert billede af, hvordan mennesker med forskellige kulturer lever sammen i Danmark.

Ikke nok konflikt

Da jeg skrev min bog Kulturspejlet, blev jeg kritiseret af en journalist. Jeg havde lavet portrætter af tokulturelle par for at vise, hvordan helt almindelige mennesker håndterer kulturforskelle. Journalisten mente, at portrætterne ikke viste nok problemer.

Jeg skrev også engang en klumme om, hvordan jeg og min tyrkiske mand har succes med at tage det bedste af begge kulturer i vores forhold, og når vi skal opdrage vores børn. Den klumme blev ikke delt og liket ret mange gange. Det blev til gengæld en anden klumme, jeg skrev om vores datters skolestart i en folkeskoleklasse kun med børn uden danske navne. Den klumme var nemlig fuld af konflikt og ”dem mod os”-mentalitet. Det fik folk op af stolene og til tasterne, hvor de ivrigt kommenterede og delte.

Hvis vi kun liker, deler og kommenterer de historier om kulturmøder, som er konfliktfyldte, så er det kun den slags historier, der bliver læst af mange. Det kan betyde, at folk går rundt og tror, at der kun findes konfliktfyldte erfaringer med kulturmøder. Og så har vi jo et forvrænget billede af virkeligheden. Så ja, derfor kan man godt sige, at medierne kontrollerer, hvordan vi tænker om kultur.

 

Læs andre brevkassesvar fra Mette Bærbach Bas.

 

Gratis kurser om russisk kultur fra ruslandsekspert Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas er idéhistoriker med ekspertise i russisk kultur.

Hun er ekspert i kulturmødet og har skrevet bogen Kulturspejlet, som fortæller, hvor ekstreme vi danskere er – uden at vi selv kan se det.

Mette er desuden en populær oplægsholder og besøger skoler, i foreninger og på virksomheder, hvor hun fortæller om dansk og russisk kultur.

Læs mere om Mette Bærbach Bas.

 

Del dette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *