KULTURSPEJLET

Har vi lighed i Danmark, eller tror vi det bare? Det er måske ikke noget, man tænker over til daglig. For vi er da alle lige i Danmark, ikke sandt? Jeg mener, alle har jo én stemme, når der er valg. Og takket være det danske velfærdssamfund har vi alle lige muligheder, lige rettigheder og er lige for loven – er vi ikke?

Måske ikke helt. Vi er ikke alle født med berømte forældre, exceptionelle talenter eller millioner på bankbogen. Så når det kommer til stykket, har vi ikke alle de samme muligheder i livet og lige adgang til samfundets øverste hylde med al dens magt, indflydelse og privilegier. Måske er det endda sådan, at de mennesker, der har meget magt, også har meget indflydelse? Måske vægter deres stemme derfor lidt tungere? Måske er magtfulde mennesker endda i praksis hævet en smule over loven?

Det er spørgsmål, vi er nødt til at forholde os til, når vi beskæftiger os med dansk kultur. Godt nok er Danmark et af de mindst korrupte lande. Men det betyder jo ikke, at der ikke findes korruption i Danmark. Det samme gælder ligheden. Danskerne er meget lige i forhold til andre af verdens nationaliterer. Men er vi de facto lige? Nej. Bare spørg Annette Heick.

Læs mere Lighed i Danmark er en illusion (og et nyttigt ideal)

Har du nogensinde oplevet et kulturchok? Altså et ægte et – ikke et af dem, hvor du er lidt frustreret, og så brokker du dig lidt, og så går det over igen. Det er ikke dem, jeg mener. Jeg mener et af dem, hvor alt er så fremmedartet, at du ikke har noget normalt at hægte dine tanker, følelser og reaktioner op på.

Det er den slags kulturchok, denne artikel handler om.

I det følgende vil jeg definere kulturchok, tegnene på det, og hvem der typisk oplever det. Gennem eksempler vil du se, hvordan kulturchok kan påvirke menneskers tanker og adfærd. Jeg gennemgår forskellen mellem kulturmøde, kultursammenstød og kulturchok, og jeg forklarer, hvorfor man ikke altid oplever et kulturchok, selvom der er tale om store kulturforskelle. Til sidst giver jeg mine bedste bud på, hvordan man kan hjælpe sig selv og andre gennem et kulturchok og videre til at mestre situationen med accept og øget indsigt. Læs mere Hvad er kulturchok? – en grundig gennemgang

Mediernes rolle i kultursammenstød er et vigtigt emne, når vi skal forstå kulturmøder. Overordnet taler man om to ting, når man siger kultur. Der er den ene slags kultur som f.eks. opera, litteratur og andre former for kunst. Det kalder man også nogle gange for finkultur. Så er der også en anden slags kultur. Nemlig den kultur, der former dit livssyn og dine handlinger. Det kan f.eks. være din opdragelse, din uddannelse, din religiøse påvirkning og din omgangskreds. Her taler vi altså om alt det, der har påvirket dig og skabt fundamentet for dine menneskelige værdier og din måde at forholde dig til omverdenen på.

Lad os tage lighed som eksempel. Det er en værdi, som du højst sandsynligt har fået ind med modermælken, hvis du er opvokset i Danmark. Lighed er nemlig en dansk kulturel værdi, som er til stede overalt i alle barndommens og ungdommens institutioner som vuggestue, børnehave, folkeskole, idrætsforeninger og ungdomsklubber. Læs mere Mediernes rolle i kultursammenstød

Kulturel appropriation er et begreb, som ikke er ret udbredt i dansk debat. Måske burde den have mere spalteplads. Noget tyder i hvert fald på, at emnet kunne tåle en gennemgang. Lad os begynde med at definere kulturel appropriation: Appropriation betyder tilegnelse, og kulturel appropriation betyder, at man bruger andre kulturelle elementer i sin egen kultur. som f.eks. symboler, tøj eller særlige handlinger og skikke.

Det er i sig selv ikke problematisk, at man lader sig inspirere af andre kulturers symboler og skikke. Det er sådan kulturer og civilisationer har udviklet sig gennem århundreder. Problemet opstår, når den kulturelle tilegnelse sker uden tilstrækkelig respekt for den kultur, man låner fra. Læs mere Kulturel appropriation: Hvad er problemet egentlig?

Vores to små piger har en dansk mor og en tyrkisk far. De færdes hjemmevant i begge kulturer og på begge sprog. Når vi holder jul hos mine forældre i Vendsyssel, synger de med på salmerne i kirken, danser om juletræet og stiller risengrød ud til nissen.

Når deres tyrkiske farmor og farfar inviterer til bayram-fest (afslutningen på ramadanen) i Fredericia, kysser de på hånd og får slik og pengesedler af de voksne og spiser baklava (en kage i sukkerlage) med største nydelse.

Så nemt et kulturmøde har det ikke altid været. For børnene, jo, men ikke for min mand og mig. Læs mere Kulturmøde med det bedste fra begge kulturer

Forleden cyklede jeg forbi en reklamestander med ordene: I ”danmark” er alle tænder lige. Sikke et fantastisk ordspil på økonomisk støtte fra sygesikringen til at få rettet tænder og så lighedstanken, der er en af de stærkeste samfundsværdier i vores land.

Denne reklame virker så fint. Men selvfølgelig kun i Danmark, hvor det er selvindlysende, at alle bør være lige. Ikke fordi alle er lige i virkeligheden. Sådan hænger verden desværre ikke sammen. Men vi hylder idealet om, at alle bør være det. Læs mere Er lighedstanken et selvbedrag?

Kulturforskerne har fundet en lang række områder, hvor danskerne skiller sig ud fra resten af verden. Det er f.eks. vores flade hierarki og vores store tillid til hinanden og til staten. Men er vores særpræg det samme som at være dansk?

Her er syv områder, hvor dansk kultur i følge forskerne har specifikke træk i forhold til andre kulturer. Jeg trækker her på kulturforskerne Geert Hofstede, Richard Gesteland og vores egen Dennis Nørmark. Læs mere Hvad er danskhed egentlig?

I denne uge fik vi bekræftet endnu en førsteplads. Foruden alt det andet, der skiller os danskere ud fra resten af verdens lande, er vi også er det land, hvor der er flest, der køber økologisk pr. indbygger. Det fortæller en ny rapport fra det schweiziske forskningscenter Fibl. Rapporten blev offentliggjort i onsdags i forbindelse med verdens største økologimesse, der blev afholdt i Nürnberg, Tyskland.

Økologi er bestemt ikke det eneste område, hvor vi ligger i toppen. Der er en lang række samfundsforhold, hvor danskerne har sikret sig en placering enten blandt eller meget tæt på den øverste top 3. Derfor er det min påstand, at dansk kultur er ekstrem, og i denne klumme vil jeg argumentere for hvordan.

Når jeg bruger ordret ekstrem, skal det ikke opfattes som en udskamning af dansk kultur. Begrebet dækker over noget, der ligger i den yderste ende af en skala, altså en yderlighed. Og hvad er mere yderligt end at ligge i toppen blandt alle verdens lande på en snes centrale samfundsparametre, hvis ikke flere? Læs mere Dansk kultur er ekstrem – her er hvordan

Et håndtryk til tak – det gav jeg min hviderussiske taxachauffør, og med det samme forstod jeg, at jeg havde lavet en klassisk fejl i kulturmødet. – læs her hvordan:

Jeg står i Minsk og har netop tjekket ud fra mit flotte, femstjernede hotel. Piccoloen står klar til at tage min kuffert og peger på taxachaufføren, som lige er kommet. Jeg smiler til chaufføren, som også hentede mig fra lufthavnen og kørte mig til hotellet for fem dage siden. Jeg er glad for, at han er kommet som aftalt, og uden at tænke over det giver jeg ham hånden til hilsen. Han tager den uden at fortrække en mine. Han er professionel. Men det var dumt. I hvert fald i Hviderusland.

Mennesker har til alle tider hilst på hinanden, når de mødtes. Det kunne være en hånd rakt i vejret, et nik med hovedet, et buk, en håndtryk, et kindkys, et bjørnekram. Kulturelt set har hilsenen haft den funktion at vise vores hensigt med mødet. Først og fremmest: er vi venner eller fjender? Dernæst: hvordan står vi i forhold til hinanden, hvad er vores relation?

Jeg var ikke venner med chaufføren, så han fik ikke noget knus. Men jeg så ham som ligeværdig, dvs. med samme menneskelige værdi som mig, og derfor gav jeg ham hånden. Sympatisk af mig, måske, men ikke specielt kulturelt begavet. Læs mere Et håndtryk til tak

Mange af os blev overraskede, da vi fandt ud af, at vi var så lykkelige. Det havde vi ikke lige lagt mærke til. Vi havde måske endda slet ikke set det komme. Faktum var imidlertid, at FN i 2012 udgav deres første rapport over, hvor lykkelige verdens lande er. Rapporten hedder World Happiness Report. Danmark lå nummer et.

Det var en brat opvågnen for danskerne, der længe havde identificeret sig med en brokkekultur, hvor det hele er samfundets skyld. Nu fik vi stukket et nyt spejl i hænderne. Et med et langt mere lækkert filter. Ligesom et af de spejle, hvor man får en mere varm tone i ansigtshuden, og hvor man ser slankere ud, end man er i virkeligheden – ja, faktisk det modsatte af prøverumsspejlet. Dette spejl var et kulturspejl. Det viste os, at selvom vi ikke gik rundt til daglig og følte os lykkelige, så havde vi enormt meget at være lykkelige for.

Forskningspanelet bag World Happiness Report tog i sine undersøgelser udgangspunkt i 6 parametre: BNP, frihed, levealder, korruption, generøsitet og social støtte, og så målte de på alle verdens lande og kunne altså konkludere, at Danmark var vinderen. Det har nemlig vist sig, at dansk kultur ligger i den ekstreme – og altså eftertragtelige – ende, hvad angår lighed og tillid, som FN anser som de to vigtigste faktorer for lykke. Læs mere Derfor er danskerne lykkelige