KULTURSPEJLET

Forleden cyklede jeg forbi en reklamestander med ordene: I ”danmark” er alle tænder lige. Sikke et fantastisk ordspil på økonomisk støtte fra sygesikringen til at få rettet tænder og så lighedstanken, der er en af de stærkeste samfundsværdier i vores land.

Denne reklame virker så fint. Men selvfølgelig kun i Danmark, hvor det er selvindlysende, at alle bør være lige. Ikke fordi alle er lige i virkeligheden. Sådan hænger verden desværre ikke sammen. Men vi hylder idealet om, at alle bør være det. Læs mere Er lighedstanken et selvbedrag?

Kulturforskerne har fundet en lang række områder, hvor danskerne skiller sig ud fra resten af verden. Det er f.eks. vores flade hierarki og vores store tillid til hinanden og til staten. Men er vores særpræg det samme som at være dansk?

Her er syv områder, hvor dansk kultur i følge forskerne har specifikke træk i forhold til andre kulturer. Jeg trækker her på kulturforskerne Geert Hofstede, Richard Gesteland og vores egen Dennis Nørmark. Læs mere Hvad er danskhed egentlig?

I denne uge fik vi bekræftet endnu en førsteplads. Foruden alt det andet, der skiller os danskere ud fra resten af verdens lande, er vi også er det land, hvor der er flest, der køber økologisk pr. indbygger. Det fortæller en ny rapport fra det schweiziske forskningscenter Fibl. Rapporten blev offentliggjort i onsdags i forbindelse med verdens største økologimesse, der blev afholdt i Nürnberg, Tyskland.

Økologi er bestemt ikke det eneste område, hvor vi ligger i toppen. Der er en lang række samfundsforhold, hvor danskerne har sikret sig en placering enten blandt eller meget tæt på den øverste top 3. Derfor er det min påstand, at dansk kultur er ekstrem, og i denne klumme vil jeg argumentere for hvordan.

Når jeg bruger ordret ekstrem, skal det ikke opfattes som en udskamning af dansk kultur. Begrebet dækker over noget, der ligger i den yderste ende af en skala, altså en yderlighed. Og hvad er mere yderligt end at ligge i toppen blandt alle verdens lande på en snes centrale samfundsparametre, hvis ikke flere? Læs mere Dansk kultur er ekstrem – her er hvordan

Et håndtryk til tak – det gav jeg min hviderussiske taxachauffør, og med det samme forstod jeg, at jeg havde lavet en klassisk fejl i kulturmødet. – læs her hvordan:

Jeg står i Minsk og har netop tjekket ud fra mit flotte, femstjernede hotel. Piccoloen står klar til at tage min kuffert og peger på taxachaufføren, som lige er kommet. Jeg smiler til chaufføren, som også hentede mig fra lufthavnen og kørte mig til hotellet for fem dage siden. Jeg er glad for, at han er kommet som aftalt, og uden at tænke over det giver jeg ham hånden til hilsen. Han tager den uden at fortrække en mine. Han er professionel. Men det var dumt. I hvert fald i Hviderusland.

Mennesker har til alle tider hilst på hinanden, når de mødtes. Det kunne være en hånd rakt i vejret, et nik med hovedet, et buk, en håndtryk, et kindkys, et bjørnekram. Kulturelt set har hilsenen haft den funktion at vise vores hensigt med mødet. Først og fremmest: er vi venner eller fjender? Dernæst: hvordan står vi i forhold til hinanden, hvad er vores relation?

Jeg var ikke venner med chaufføren, så han fik ikke noget knus. Men jeg så ham som ligeværdig, dvs. med samme menneskelige værdi som mig, og derfor gav jeg ham hånden. Sympatisk af mig, måske, men ikke specielt kulturelt begavet. Læs mere Et håndtryk til tak

Mange af os blev overraskede, da vi fandt ud af, at vi var så lykkelige. Det havde vi ikke lige lagt mærke til. Vi havde måske endda slet ikke set det komme. Faktum var imidlertid, at FN i 2012 udgav deres første rapport over, hvor lykkelige verdens lande er. Rapporten hedder World Happiness Report. Danmark lå nummer et.

Det var en brat opvågnen for danskerne, der længe havde identificeret sig med en brokkekultur, hvor det hele er samfundets skyld. Nu fik vi stukket et nyt spejl i hænderne. Et med et langt mere lækkert filter. Ligesom et af de spejle, hvor man får en mere varm tone i ansigtshuden, og hvor man ser slankere ud, end man er i virkeligheden – ja, faktisk det modsatte af prøverumsspejlet. Dette spejl var et kulturspejl. Det viste os, at selvom vi ikke gik rundt til daglig og følte os lykkelige, så havde vi enormt meget at være lykkelige for.

Forskningspanelet bag World Happiness Report tog i sine undersøgelser udgangspunkt i 6 parametre: BNP, frihed, levealder, korruption, generøsitet og social støtte, og så målte de på alle verdens lande og kunne altså konkludere, at Danmark var vinderen. Det har nemlig vist sig, at dansk kultur ligger i den ekstreme – og altså eftertragtelige – ende, hvad angår lighed og tillid, som FN anser som de to vigtigste faktorer for lykke. Læs mere Derfor er danskerne lykkelige

Fordomme dukker op på de underligste tidspunkter. Ofte helt uden vi opdager det. Det sker for os alle sammen, og det skete især for mig, dengang min mand og jeg skulle vælge skole til vores datter. Den lokale folkeskole ligger på kanten af en ghetto, og derfor havde følgende fordom fundet vej til mine tanker: Vil min datter komme med i en bande, når hun bliver teenager, hvis vi vælger skolen med de mange ghettobørn?

Det var, som om al logik forsvandt. Jeg tog slet ikke min datters miljø, opvækst og værdier med i betragtning. Jeg tænkte ikke på, at det jo er mit ansvar at opdrage min pige til at begå sig i sociale sammenhænge. Jeg glemte helt, at der jo kan ske rigtig meget, før hun kommer i den bandeparate alder. Læs mere Hvor kommer alle mine fordomme dog fra?

”Aya, Berat, Malak…” – min mand og jeg løber navnelisten igennem, efter vores pige er startet i 0. klasse på den lokale folkeskole. ”Hov, der er da en, der hedder Alberte,” siger min mand og tror sig sikker på gevinst i lotteriet om danske børnenavne. ”Nej, hun skiftede skole, et par uger efter de var startet,” kan jeg fortælle, og vi må konkludere, at ingen af os har vundet.

Den eneste pige med et dansk navn er vores. Hun hedder Sif, og hun er halvt tyrker. Der er også et par andre børn i klassen, hvor den ene forælder er etnisk dansk. Klasselæreren er heller ikke dansk. Hun er fra Sydafrika og taler perfekt dansk, dog med tydelig accent.

Da vi skulle vælge skole til Sif, talte vi om netop dette scenarie. Skal vi vælge skolen på den anden side af vejen, som tager en meget stor andel af børn fra den nærliggende ghetto, eller skal vi vælge en privatskole, hvor børnene sandsynligvis kommer fra mere velsituerede familier?

Læs mere En folkeskoleklasse uden danske børn