KULTURSPEJLET

En kulturel anvisning er en venlig og hjælpsom oplysning på rette tid og sted, der hjælper til at begå sig bedre i den kulturelle kontekst. Det kunne f.eks. være en hurtig bemærkning om, at i Danmark tager man skoene af, når man træder ind i et privat hjem.

Du har måske selv oplevet, hvor rart det er at få et tip om, hvordan du skal opføre dig, når du er i udlandet. Så slap du for at jokke i spinaten lige i den situation. Jeg krummer tæer, når jeg tænker på en middag, jeg var til med den danske ambassadør i Rusland. Den foregik på et hotel, og det var nogle lidt fancy omgivelser med sådan et meget bredt bord til måske 30 personer med et stort blomsterarrangement midt på den store hvide dug.

På bordets ene langside var den midterste stol trukket lidt ud. Da vi blev bedt om at sætte os, gik jeg hen til den stol, der var trukket ud –  og ja, det var så den, som ambassadøren skulle sidde i. Jeg følte mig som den største klaptorsk, da flere af de andre – mere erfarne udi diplomatiet – prøvede at forhindre mig i at sætte mig. Alle kiggede på mig, og ambassadøren, som var super sød, lavede en joke og endte med at få mig til bords. Jeg kunne have gravet mig ned!

Læs mere Derfor skal du give kulturelle anvisninger

Mulighedernes ø er et citat, jeg har lånt af Gitta Malling, som er direktør på Limfjordsteatret. Hun er flyttede til Mors for 20 år siden og har siden dengang været med til at udvikle det lille forsamlingshusteater til at være et anerkendt egnsteater, etablere at stort scenekunsthus og være en af drivkræfterne bag Kulturmødet på Mors. Hun har ofte udtalt, at Mors er mulighedernes ø, og at hun har langt større arbejdsrum og kan tiltrække flere spændende samarbejdspartnere på Mors og i Thy end f.eks. i København.

Jeg flyttede til ”mulighedernes ø” for fire år siden. Det var under den første coronanedlukning, og det var frygtelig kedeligt. Men det gjorde os godt. Ingen tvivl om det. Efter en række hektiske børnefamilieår i Aarhus med busstoppested og bandeopgør lige uden for vores soveværelsesvinduer, var det en lise for krop, sjæl og sind at lande i et lille hus på landet. Her lyste ingen gadelygter ind i vores stuer om natten, og der var ingen bilstøj – faktisk var der ingen mennesker.

Læs mere Mulighedernes ø

Udkantsdanmark er det, vi typisk kalder yderområderne i Danmark. Det er de mindre befolkede landsdele, der ligger langt fra de store byer. Når man læser aviser og debatindlæg eller hører politikere tale om emnet, kan man nemt få den opfattelse, at Udkantsdanmark er et stort samfundsproblem. Men når man selv bor i yderområderne, så er det for de fleste bare det sted, man bor.

Det har været mit sted at bo de sidste fire år. I denne artikel vil jeg fortælle, hvordan det har været for mig at flytte til Udkantsdanmark efter 20 års kosmopolitisk storbyliv i Aarhus og andre af Europas storbyer. Jeg giver eksempler på, hvordan udkanten har ændret mit udsyn og min måde at være i verden på.

Hvis du har konstruktive input til emnet, er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet. Hvis du vil vide mere om mine foredrag, kan du se dem her: Foredrag om kulturmøder.

Læs mere Udkantsdanmark – en tilflytter falder til

Danskhed er et omstridt begreb. Umiddelbart burde det være nemt at definere: Danskhed er vel det, der er dansk. Ligesom venlighed er det, der er venligt. Men fordi danskhed i vore dage er et identitetsbegreb, kommer danskhed til at handle om, hvad man føler. Er man er noget, fordi man føler det? Kan man være noget uden at føle det?

Lad mig starte hos mig selv: Jeg føler mig 100 % dansk. Det føler jeg nok, fordi jeg er født i Danmark, og det er alle i min familie, så længe tilbage nogen kan huske. Vi taler dansk og følger de danske kulturelle traditioner. Det kan f.eks. være den mad, vi spiser, og måden vi fejrer højtider på. Når jeg forholder mig til verden eller til vores historie, så er det også med Danmark som udgangspunkt. Da jeg var ung, rejste jeg meget i udlandet, og der sammenlignede jeg altid Danmark med det land, jeg befandt mig i.

Jeg har spurgt min mand, om han føler sig dansk. Han er født i Middelfart, men hans forældre er fra Istanbul i Tyrkiet. Han siger, at han ikke føler sig dansk. Han føler sig heller ikke tyrkisk. Hvis han skal sige noget, så føler han sig som europæer.

Læs mere Danskhed – Føler du dig dansk?

Havde du faste sengetider som barn? Og hvis du selv har børn, har de faste sengetider?

Som dansk forælder har man lært, at det er afgørende vigtigt med faste sengetider. I starten er det sundhedsplejersken, som indprenter den nye far og mor, hvordan babyen bedst hjælpes til at følge døgnets rytme gennem faste, rolige rutiner. Senere er det skolelærernes alvorlige ansigtsudtryk, der indskærper, at det altså er forældrenes ansvar, at børnene møder undervisningsparate (læs: veludhvilede) i skole, for ellers er de overhovedet ikke i stand til at modtage læring.

Ligesom de fleste andre børnefamilier sætter vi derfor aktiviteterne på lavt blus efter aftensmaden. Det har vist sig at være praktisk. Vores to djævleyngel bliver nemmere at få til at sove, og de tager ikke for meget af vores voksentid, hvor vi bare gerne vil have lov til at sidde i fred og stirre formålsløst ind i vores telefoner. Så vi har faste sengetider. Der er med andre ord ingen børn, der render ud af hoveddøren efter klokken otte.

Sådan er det selvfølgelig ikke alle steder. Måske har du siddet på en italiensk restaurant og lagt mærke til, at der ved de andre borde sidder små børn og spiser primo, secondo og dolce til foruroligende sent om aftenen – og du tænker måske forarget, at de børn da burde ligge i deres senge, eller i det mindste trygt slumrende og let savlende op ad deres mor eller far med en jakke trukket omsorgsfuldt hen over sig.

Måske har du været på ferie i Tyrkiet eller Grækenland, hvor det er almindeligt at støde på børn, der leger på gaden, længe efter det er blevet mørkt. Eller herhjemme har du måske befundet dig i et storcenter efter klokken otte om aftenen og lagt mærke til børn, der løber rundt og leger foran de aftenlukkede butiksfacader, og måske har din hjerne per refleks formuleret og hvisket en fordømmende sætning i dit øre: Hvem ser egentlig efter disse børn? De burde da ligge i deres senge nu!

Læs mere Sengetider som kulturforskel

Har vi lighed i Danmark, eller tror vi det bare? Det er måske ikke noget, man tænker over til daglig. For vi er da alle lige i Danmark, ikke sandt? Jeg mener, alle har jo én stemme, når der er valg. Og takket være det danske velfærdssamfund har vi alle lige muligheder, lige rettigheder og er lige for loven – er vi ikke?

Måske ikke helt. Vi er ikke alle født med berømte forældre, exceptionelle talenter eller millioner på bankbogen. Så når det kommer til stykket, har vi ikke alle de samme muligheder i livet og lige adgang til samfundets øverste hylde med al dens magt, indflydelse og privilegier. Måske er det endda sådan, at de mennesker, der har meget magt, også har meget indflydelse? Måske vægter deres stemme derfor lidt tungere? Måske er magtfulde mennesker endda i praksis hævet en smule over loven?

Det er spørgsmål, vi er nødt til at forholde os til, når vi beskæftiger os med dansk kultur. Godt nok er Danmark et af de mindst korrupte lande. Men det betyder jo ikke, at der ikke findes korruption i Danmark. Det samme gælder ligheden. Danskerne er meget lige i forhold til andre af verdens nationaliterer. Men er vi de facto lige? Nej. Bare spørg Annette Heick.

Læs mere Lighed i Danmark er en illusion (og et nyttigt ideal)

Har du nogensinde oplevet et kulturchok? Altså et ægte et – ikke et af dem, hvor du er lidt frustreret, og så brokker du dig lidt, og så går det over igen. Det er ikke dem, jeg mener. Jeg mener et af dem, hvor alt er så fremmedartet, at du ikke har noget normalt at hægte dine tanker, følelser og reaktioner op på.

Det er den slags kulturchok, denne artikel handler om.

I det følgende vil jeg definere kulturchok, tegnene på det, og hvem der typisk oplever det. Gennem eksempler vil du se, hvordan kulturchok kan påvirke menneskers tanker og adfærd. Jeg gennemgår forskellen mellem kulturmøde, kultursammenstød og kulturchok, og jeg forklarer, hvorfor man ikke altid oplever et kulturchok, selvom der er tale om store kulturforskelle. Til sidst giver jeg mine bedste bud på, hvordan man kan hjælpe sig selv og andre gennem et kulturchok og videre til at mestre situationen med accept og øget indsigt. Læs mere Hvad er kulturchok? – en grundig gennemgang

Mediernes rolle i kultursammenstød er et vigtigt emne, når vi skal forstå kulturmøder. Overordnet taler man om to ting, når man siger kultur. Der er den ene slags kultur som f.eks. opera, litteratur og andre former for kunst. Det kalder man også nogle gange for finkultur. Så er der også en anden slags kultur. Nemlig den kultur, der former dit livssyn og dine handlinger. Det kan f.eks. være din opdragelse, din uddannelse, din religiøse påvirkning og din omgangskreds. Her taler vi altså om alt det, der har påvirket dig og skabt fundamentet for dine menneskelige værdier og din måde at forholde dig til omverdenen på.

Lad os tage lighed som eksempel. Det er en værdi, som du højst sandsynligt har fået ind med modermælken, hvis du er opvokset i Danmark. Lighed er nemlig en dansk kulturel værdi, som er til stede overalt i alle barndommens og ungdommens institutioner som vuggestue, børnehave, folkeskole, idrætsforeninger og ungdomsklubber. Læs mere Mediernes rolle i kultursammenstød

Kulturel appropriation er et begreb, som ikke er ret udbredt i dansk debat. Måske burde den have mere spalteplads. Noget tyder i hvert fald på, at emnet kunne tåle en gennemgang. Lad os begynde med at definere kulturel appropriation: Appropriation betyder tilegnelse, og kulturel appropriation betyder, at man bruger andre kulturelle elementer i sin egen kultur. som f.eks. symboler, tøj eller særlige handlinger og skikke.

Det er i sig selv ikke problematisk, at man lader sig inspirere af andre kulturers symboler og skikke. Det er sådan kulturer og civilisationer har udviklet sig gennem århundreder. Problemet opstår, når den kulturelle tilegnelse sker uden tilstrækkelig respekt for den kultur, man låner fra. Læs mere Kulturel appropriation: Hvad er problemet egentlig?

Vores to små piger har en dansk mor og en tyrkisk far. De færdes hjemmevant i begge kulturer og på begge sprog. Når vi holder jul hos mine forældre i Vendsyssel, synger de med på salmerne i kirken, danser om juletræet og stiller risengrød ud til nissen.

Når deres tyrkiske farmor og farfar inviterer til bayram-fest (afslutningen på ramadanen) i Fredericia, kysser de på hånd og får slik og pengesedler af de voksne og spiser baklava (en kage i sukkerlage) med største nydelse.

Så nemt et kulturmøde har det ikke altid været. For børnene, jo, men ikke for min mand og mig. Læs mere Kulturmøde med det bedste fra begge kulturer