
Her står jeg på Kulturmødet på Mors i 2024 til en paneldabat om, hvad kunsten kan, når den flyttes helt ud i lokalsamfundene. Casen var et teaterprojekt kaldet ROD opført af MØR Collective, som blandt andet turnerede rundt til udvalgte forsamlingshuse på Mors. Det var en teaterinstallation med rekvisitter hentet fra forladte huse i Nord- og Vestjylland og tilsat et lydbillede med ord i digtform, som var skrevet ude i de forladte huse.
Forladte huse, dem kender vi meget til, os der bor i yderdistrikterne. Men der er altså noget med de forladte huse. De kan et eller andet. Jeg ved ikke, om det er er støvet, der lægger sig som et fortryllende slør over de brune og orange nuancer i 70’er-tekstilerne, eller om det er trygheden ved vores bedsteforældres indretning, der sætter gang i de nostalgiske følelser.
Jeg husker MØR Collectives ROD-projekt meget tydeligt, fordi det aktiverede sanserne. De havde opstillet det hele i en gammel gymnastiksal på en nedlagt skole, der nu er omdannet til medborgerhus. I denne her gymnastiksal med ribber og tov gik man så rundt med hørebøffer på i en installation af ting fra forladte huse, og man brugte lyttesansen og synssansen meget intenst under oplevelsen.
Kombineret med det nostalgiske i de gamle ting og det, at det fremkaldte personlige minder fra min barndom og især mine bedsteforældre – så lagrede oplevelsen sig dybt og satte samtidig i gang i tanker og følelser, især om forladte huse.
Læs mere Forladte huse og udkantsnostalgi